Jagten på en bolig i hovedstadsområdet er benhård – og dit budget er altafgørende.

Om banken godkender et boligkøb på 2,5 eller 4,5 millioner kroner har stor betydning for, hvor du overhovedet kan finde hus.

Det viser en beregning af, hvor stor en andel af husene i de enkelte kommuner der kan købes med forskellige budgetter:

• Op til 2,5 millioner kroner
• Op til 3,5 millioner kroner
• Op til 4,5 millioner kroner

Se mulighederne i alle landets kommuner på kortene nederst.

Boligsiden har udarbejdet tallene og konstaterer, at mulighederne for at købe et hus i hovedstaden med et budget på 2,5 millioner kroner er meget begrænsede.

Lige nu viser en søgning, at der er tre huse til salg i København til købere med 2,5 millioner kroner. De er dog alle kolonihavehuse.

Mulighederne stiger med afstanden til Rådhuspladsen, og eksempelvis kan 30 procent af husene i Lejre – cirka 45 minutter med enten tog eller bil uden for myldretiden – erhverves med et budget på 2,5 millioner kroner.

I Ringsted med 39 minutters rejsetid til Københavns rådhusplads kan 46 procent af husene erhverves for 2,5 millioner kroner og derunder.

Kræver denne indkomst

Dermed står det klart, at huskøbere med et budget på 2,5 millioner kroner og derunder enten er tvunget til eller får et langt større udvalg af huse til salg ved at søge uden for hovedstaden.

I mange jyske og fynske kommuner udgør huse til salg med en udbudspris på maksimalt 2,5 millioner kroner også halvdelen eller mere af det samlede udbud af huse. Omvendt ser det ud i kommunerne omkring København.

I 16 kommuner omkring hovedstaden er der aktuelt slet ingen helårshuse til salg med en udbudspris på maksimalt 2,5 millioner kroner. Og i mange af de øvrige hovedstadskommuner udgør huse i denne prisklasse kun op mod ti procent af det samlede antal huse til salg.

Et huskøb til 2,5 millioner kroner kræver ifølge en beregning fra Jyske Realkredit en husstandsindkomst på 650.000 kroner før skat – forudsat at man selv har sparet op til de obligatoriske fem procent i udbetaling, 125.000 kroner.

Boligøkonom Mikkel Høegh fra Jyske Realkredit gør dog opmærksom på, at det er en standardberegning, som kun er en indikation på niveauet.

»Kan man ikke mønstre en indkomst, der er højere end det, bliver det meget svært i hovedstadsområdet,« slår Mikkel Høegh fast.

Kompromis og muligheder

Direktør for Boligsiden Birgit Daetz påpeger, at boligkøb for de fleste kommer til at være en balance mellem ønsker og økonomi.

»Det vigtige i boligsøgningen er, at man får klarhed over sine prioriteter. Hvis det vigtigste er kort afstand til København, kræver det et større beløb på boligbudgettet, og i så fald kan man se på, hvilke andre knapper man kan skrue på. Det kan være, man må nøjes med mindre plads eller lede efter et renoveringsklart hus,« siger hun.

Modsat påpeger hun, at der er langt flere muligheder andre steder i landet, hvis prioriteterne går mere i retning af plads, natur eller et nyrenoveret hus.

Med 3,5 eller 4,5 millioner kroner til rådighed er der langt flere huse i spil – også i hovedstadsområdet.

4,5 millioner kroner giver adgang til eksempelvis ti procent af husene til salg i Gladsaxe og 30 procent i Herlev og Rødovre.

Hvis ønsket er en bopæl i København, ligger 3,8 procent af husene til salg inden for budgettet.

Novo Nordisks 1.650.000 kvadratmeter store område i Hillerød er indtil videre åbent for offentligheden.

Men den danske medicinalvirksomhed vil lukke området af med et kilometer langt sikkerhedshegn omkring virksomhedens fabrikker.

Det skriver Novo Nordisk i en kommentar til Sjællandske Nyheder.

- Vi kan bekræfte, at vi planlægger at opsætte et hegn rundt om vores produktionsfaciliteter i Hillerød. Det skyldes blandt andet, at der fra EU er stigende krav til den fysiske sikkerhed i forbindelse med medicinproduktion, skriver Novo til mediet.

Ifølge et notat, som Novo Nordisk har sendt til Arkitektur-, Byplan- og Trafikudvalget i Hillerød Kommune, vil stålhegnet have en højde af 2,4 meter.

Novo Nordisk argumenterer for nødvendigheden af hegnet med, at virksomheden er "forpligtet til at imødegå og sikre mod trusler, både indenlandske og udenlandske, rettet mod kritisk infrastruktur, ansatte og produkter".

Derudover henviser den danske medicinalvirksomhed til udfordringer med tyveri af medicinprodukter, og at der globalt er et stigende antal sager om handel med Novo Nordisks "højrisikoprodukter på det sorte marked".

Ved alle veje ind til området vil Novo etablere porte og bomanlæg, som medarbejdere kan passere.

I svaret til Sjællandske Nyheder understreger Novo, at det værdsætter naboskabet med byens borgere, hvor der vil være mulighed for, at man kan besøge naturområdet ved Favreholm sø fra nord.

Det betyder helt konkret, at det vil være muligt for udefrakommende at komme igennem den østlige del af området.

Her vil Novo etablere rotationslåger, som skal fungere som adgangskontrol for gående og cyklister.

Novos område i Hillerød omfatter blandt andet produktions- og påfyldningsfaciliteter og beskæftiger 4000 ansatte.

Derudover er virksomheden i gang med at bygge et stort laboratoriekompleks, der efter planen skal stå klar i 2027, i samme område.

Laboratorierne skal bruges til at kontrollere kvaliteten af de lægemidler, som Novo Nordisk producerer.

/ritzau/

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk mener ikke, at der er en sammenhæng mellem øjensygdommen Naion og brug af semaglutid.

Det oplyser virksomheden i et skriftligt svar til DR.

- Baseret på alle tilgængelige datakilder har Novo Nordisk konkluderet, at dataene ikke viser en rimelig sandsynlighed for en årsagssammenhæng mellem behandling med semaglutid og udvikling af Naion, lyder det i svaret til DR.

Den europæiske bivirkningskomité Prac har ellers vurderet, at øjensygdommen er en meget sjælden bivirkning ved semaglutid.

Det skrev Lægemiddelstyrelsen tidligere fredag i en pressemeddelelse. Her fremgik det, at vurderingen var på baggrund af, at Prac havde gennemgået alle tilgængelige data om Naion i forbindelse med semaglutid.

Både diabetesmidlet Ozempic og vægttabsmidlet Wegovy er baseret på semaglutid. Også diabetesmiddel Rybelsus indeholder semaglutid. Alle midler bliver produceret af Novo Nordisk.

Naion er en sjælden øjensygdom, som rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller sjældnere begge øjne.

At det er en "meget sjælden" bivirkning betyder, at bivirkningen forventes at ramme færre end en ud af 10.000 patienter.

Ifølge Prac bør risikoen fremgå af indlægssedlen i afsnittet om bivirkninger.

Ved symptomer på øjensygdommen bør behandling med semaglutid stoppes, lyder det fra Lægemiddelstyrelsen.

Nu skal lægemiddelkomitéen CHMP forholde sig til vurderingen fra Prac.

Hvis CHMP også anbefaler en opdatering af indlægssedlen, skal det indstilles som en anbefaling til EU-Kommissionen, som træffer den endelige beslutning. Det skriver Lægemiddelstyrelsen.

Både Prac og CHMP hører under Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA.

Bekymringen om den mulige bivirkning ved semaglutid blev blandt andet rejst i to danske studier fra Syddansk Universitet.

Studierne fik Lægemiddelstyrelsen til at bede Prac om at se på de mulige bivirkninger.

Ifølge Lægemiddelstyrelsen er diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og svær overvægt nogle af de kendte risikofaktorer for Naion. Særligt i kombination med type 2-diabetes.

Derfor kan det være svært at afgøre, om tilfælde af Naion skyldes medicinen eller helbredsmæssige årsager.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om Naion fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Heraf har 15 patienter fået Wegovy, 13 har fået Ozempic. En af patienterne har både fået Ozempic og Rybelsus.

De første indberetninger om øjensygdommen fra danske patienter i behandling med semaglutid kom i sommeren 2024, lyder det.

/ritzau/

Et forslag, der potentielt kan være ødelæggende for udviklingen af nye lægemidler.

Sådan beskriver den afgående Novo Nordisk-topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, det lovforslag, som EU-medlemslandene vedtog onsdag.

Han langer derfor ud efter Ministerrådet og kalder forslaget for »en tabt mulighed« for at sikre, at europæiske medicinalvirksomheder kan være centrale spillere i den globale konkurrence.

Medlemslandene har besluttet at revidere EUs lægemiddelpakke og er i Ministerrådet blevet enige om en række ændringer, der nu skal behandles af Europa-Parlamentet, inden lovforslaget endeligt kan vedtages.

Der er dog flere torne ved forslaget, lyder det fra Fruergaard, der desuden er formand for den europæiske brancheorganisation EFPIA, som mener, at EU åbner for, at industriens produkter lettere kan kopieres.

»Valget om at reducere beskyttelsen af intellektuel ejendom for farmaceutiske virksomheder gør Europa mindre attraktivt, afskrækker investeringer og sætter udviklingen af innovative behandlinger i Europa på spil,« lyder det i en meddelelse fra EFPIA.

For Ministerrådet lægger op til, at lægemidler skal være under såkaldt databeskyttelse i otte år, hvor andre selskaber ikke kan få adgang til produktdata.

Derudover vil den såkaldte markedsbeskyttelsesperiode blive skåret ned fra to år til et år.

Mens EU mener, at forslaget styrker medicinalselskabers tilstedeværelse i Europa, at konkurrencen vil øges, og medicinen bliver billigere, mener Lars Fruergaard Jørgensen, at der skabes »usikkerhed«, og at forslaget kan skade udviklingen af nye lægemidler.

»Det forslag, som Rådet har lagt frem, skaber ikke mere klarhed i forhold til det allerede omfattende sæt af EU-regler, som den innovative lægemiddelindustri er underlagt. I stedet skaber det usikkerhed og sætter fremtidige investeringer i europæisk innovation på spil. Det vil ikke forbedre adgangen til nye lægemidler for europæiske borgere, hvilket er præcist det modsatte af, hvad vi har brug for i Europa,« udtaler Lars Fruergaard Jørgsen i en skriftlig kommentar.

Han har tidligere over for Børsen beskrevet forslaget, som »det dummeste jeg har hørt«.

»Dumpekarakter«

Lars Fruergaard mener, at EU og Ministerrådet med det nye lægemiddelforslag i virkeligheden går stik imod egne ambitioner om at sikre, at europæiske virksomheder kan konkurrere globalt.

Han henviser blandt andet til den stærkt omtalte Draghi-rapport, hvor den tidligere europæiske centralbankchef og italienske statsleder Mario Draghi med syvtommersøm har slået fast, at den europæiske konkurrenceevne halter håbløst efter USA og Kina.

Forslaget vil imidlertid svække industriens lyst til at investere i nye lægemidler og få virksomheder til at flytte produktion og forskning ud af Europa, lyder kritikken.

»Mens vi venter på den sidste fase af revisionen af EUs lægemiddelpakke, vil jeg opfordre alle EU-beslutningstagere til at tænke over, hvilken innovationskapacitet vi ønsker, Europa skal opretholde i fremtiden,« udtaler Lars Fruergaard og tilføjer:

»Vi halter allerede bagefter i dette globale løb.«

Også Lars Sandahl, der er administrerende direktør for erhvervsorganisationen Dansk Industri, er stærkt kritisk over for de tiltag, medlemslandene er nået til enighed om.

Han giver lovforslaget »dumpekarakter«.

»Konsekvensen bliver, at vi skubber lægemiddelvirksomhederne over Atlanten. I en tid, hvor Trump-administrationen gør alt, hvad de kan, for at trække investeringer inden for lægemiddelindustrien til USA, burde Rådet virkelig have tænkt sig mere grundigt om,« siger han ifølge Ritzau.

Lovforslaget skal nu behandles af Europa-Parlamentet, hvor det forventes, at forhandlingerne vil begynde den 17. juni.

It-mastodonten Microsoft har indtaget en nøgle- og skurkerolle i Donald Trumps evighedskonflikt med det omkringliggende verdenssamfund.

Det er en velkendt ejendommelighed, at vi i Europa er dybt afhængige af digitale tjenester fra USA. Vi plejer social omgang på amerikanske tjenester som Facebook, Instagram og X, og når vi møder på arbejde, er vi koblet op på totalløsninger fra Google eller Microsoft.

Og det kan blive et problem, hvis man ikke er i kridthuset hos den amerikanske præsident, Donald Trump.

Det måtte Karim Khan sande i sidste måned. Han er chefanklager for Den Internationale Straffedomstol, ICC, og han har påkaldt sig Trumps mishag, efter at ICC udstedte en arrestordre på den israelske præsident, Benjamin Netanyahu.

Det har vakt ramaskrig, at Khans mailkonto er blevet lukket af Microsoft – efter sigende efter pres fra Donald Trump. Disse anklager afviser Microsoft.

Alligevel har hændelsen sat fut i en debat, der kan få ganske jordnær indflydelse herhjemme og hos vores naboer.

Holder 30 dage – i bedste fald

I mandags kunne Politiken skrive, at både Københavns Kommune og Aarhus Kommune vil skille sig af med de ydelser, Microsoft lige nu leverer til kommunernes ansatte.

Frygten er ganske enkelt, at en lunefuld Donald Trump med et fingerknips kan sætte kommunerne ud af drift.

Og nu er den isnende fornemmelse af usund Trump-afhængighed også nået over til den anden side af Østersøen. Det skriver Dagens Nyheter.

Her gør eksperter sig den overvejelse, at man bør kigge mod Danmark, hvor digitaliseringsminister Caroline Stage (M) over for det svenske medie bekræfter planerne om en exitstrategi fra amerikanske it-tjenester:

»Danmark og EU står ved en skillevej,« som hun siger.

Gabor Sebastiani, der er ansvarlig for digital risikohåndtering hos den svenske arbejdsformidling, er ekstremt bekymret:

»Hvis vi som land skulle blive ramt af en hård sanktion fra USA, så står vi i bedste fald oprejst i 30 dage,« siger han.

Ligesom det er tilfældet i Danmark, er Sverige gennemsyret af Microsoft-tjenester: Der skrives på Windows-pc’er, der skrives dokumenter i Word og mail i Outlook, mens Teams bruges til intern kommunikation og videomøder.

Selvom mange myndigheder ifølge Dagens Nyheter savner mandat fra den svenske regering, bliver de første svenske skridt ud af det amerikanske techkviksand taget nu.

Det foreløbige initiativ er noget så håndgribeligt som et koordinationsnetværk af myndigheder, der skal sikre »digital suverænitet«.

Så sidder de der.

På hver sit sociale medie skyder de med skarpt mod hinanden.

Den totale krig mellem Tesla-ejer Elon Musk og USAs præsident, Donald Trump, er på mange måder episk. Også økonomisk. 

Time for time kunne en hel verden torsdag aften nemlig følge med i, hvordan den voldsomme ordveksling mellem de to sværvægtere fik Tesla-aktien til at styrtdykke.

De to mænd gik i den grad i flæsket på hinanden og luftede i al offentlighed skældsord fra den nederste hylde.

Det endelige resultat blev en nedsabling på 14 procent. Og helt konkret blev hele 1.000 milliarder kroner barberet af markedsværdien i Tesla, der nu ikke længere er at finde blandt de ti mest værdifulde børsnoterede virksomheder i verden.

For Elon Musk betyder det et hug i formuen på mere end 220 milliarder kroner. Det er ifølge Bloomberg det næststørste tab på en enkelt dag nogensinde. Kun overgået af Elon Musk selv i november 2021, hvor han fortalte, at han overvejede at sælge ti procent af sine aktier i Tesla.

Dermed nærmer den karismatiske – og kontroversielle – Tesla-ejer sig med hastige skridt lidt af en milepæl i år. Nemlig et formuetab på 100 milliarder dollar.

Bomben, vi ventede på ville springe

På trods af nyrestødet er Musk stadig med afstand verdens rigeste person.

Hans formue – der blandt andet består af aktier i Tesla, SpaceX og xAI – er fortsat på 2.200 milliarder kroner.

Dermed slår han med længder nummer to og tre på listen: Facebook-stifter Mark Zuckerberg og Amazon-stifter Jeff Bezos, hvis formuer lyder på 1.600 og 1.500 milliarder kroner.

Sammen med Musk var både Zuckerberg og Bezos med, da Trump i januar blev indsat som amerikansk præsident.

Sidenhen har flere dele af Trumps politik givet techtopcheferne nervøse trækninger.

Amazon har tidligere forsøgt at tage kampen op med Trump-administrationen ved tydeligt at vise effekterne af Trumps toldkrig på de priser, som forbrugerne betaler for deres varer. Bezos og Amazon blev dog sat på plads af Trump-administrationen, der kaldte det en »fjendtlig og politisk motiveret handling«.

Derfor kommer det heller ikke bag på investeringsøkonom hos Nordnet Per Hansen, at Trump nu har sat Musk på plads. Han kalder uenigheden mellem de to store egoer for »bomben, som man ventede på skulle detonere«.

»Donald Trump har ingen økonomiske planer, som nogen som helst økonomer vil lægge navn til. Musk vil drive sin egen forretning og agenda og er ligesom Trump ikke vild med at blive sagt imod. Derfor er det ikke en stor overraskelse, at de to kommer op at toppes,« siger han.

Heller ikke hos det amerikanske analysebureau Morningstar er analytiker Seth Golstein overrasket over den verbale slåskamp mellem Musk og Trump.

»Med præsident Trump følger der altid en risiko for personlig hævn, hvis man kommer på kant med ham,« siger han til Reuters.

Isoleret til Tesla – aktionærerne bør være bekymrede

Og det kom Elon Musk. Og dermed også Tesla-aktionærerne.

»Men jeg ser ingen meningsfulde konsekvenser for resten af markedet ud over den lille effekt, det har på indeks og indeksfonde. Det samlede aktiemarked har masser af problemer, men Tesla er ikke et af dem,« siger porteføljeforvalter fra amerikanske Stanphyl Capital Mark Der Spiegel til Reuters.

Tesla-aktionærerne bør dog også fremtidigt være bekymrede, mener Jacob Falkencrone, der er global investeringsstrateg i Saxo Bank.

Den politiske uro, som Musks bromance med Trump har medført, har nemlig også sat sig i salgstallene på en lang række af Teslas store markeder.

Der peges nemlig på, at forbrugernes tilbageholdenhed kan hænge direkte sammen med Musks stadig mere kontroversielle offentlige fremtoning.

»Investorer må nu seriøst overveje, om Musks vedvarende og offentlige politiske konfrontationer risikerer at skade Teslas globale vækststrategi,« skriver Jacob Falkencrone i en kommentar.

Det skal du holde øje med

Han påpeger, at risikoen rækker videre end bilforretningen.

»Musks øvrige selskaber – især SpaceX – er stærkt afhængige af amerikanske statslige kontrakter til en værdi af over 20 milliarder dollar. Trumps trusler, selvom de er komplicerede at føre ud i livet med det samme, skaber en alvorlig usikkerhed,« lyder det fra ham.

En pludselig reduktion i statsstøtte vil ifølge strategen sende chokbølger gennem ikke kun Musks virksomheder, men hele det amerikanske teknologimarked, hvor mange aktører er afhængige af offentlige midler.

Det næste store fokus for investorerne bliver senatets afstemning om Trumps skatteforslag, som forventes at finde sted inden for de kommende uger.

»Musk har allerede fået nogle senatorer til at overveje ændringer i lovgivningen, og eventuelle væsentlige ændringer kan få stor betydning for Teslas økonomi. Investorer bør følge denne afstemning nøje, da den direkte påvirker Teslas fremtidige indtjening,« mener Jacob Falkencrone.

Både Per Hansen og Jacob Falkencrone fremhæver, at Tesla-aktionærer fremover bør forvente store og pludselige udsving i aktiekursen.

Udfordringerne hober sig efterhånden op hos den amerikanske elbilproducent Tesla, der den seneste tid har måttet se salget dykke på det europæiske marked.

I det danske datterselskab, Tesla Motors Denmark ApS, gør det sig ligeledes gældende.

Omsætningen i det danske selskab faldt sidste år til 5,3 milliarder kroner, hvilket er 2,8 milliarder kroner mindre end året forinden, hvor omsætningen lød på 8,1 milliarder kroner.

Det viser selskabets årsregnskab for 2024 ifølge Børsen.

På nuværende tidspunkt spår selskabet ikke at vende udviklingen i år. Tesla forventer selv, at det vil levere mellem 10 og 15 procent færre biler til Danmark i 2025, fremgår det af regnskabet.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark har i løbet af 2025 heller ikke fulgt samme niveau som tidligere år. Det viser opgørelser fra Mobility Danmark baseret på tal fra Bilstatistik.dk.

Salget af nye Tesla-biler i Danmark blev mere end halveret i første kvartal sammenlignet med samme periode i 2024.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 1549 nye Tesla-biler her i landet mod 3556 af slagsen sidste år.

I maj sneg Teslas Model Y sig igen ind i top ti over danskernes foretrukne personbiler.

Her blev der indregistreret i alt knap 18.000 nye personbiler i Danmark, hvoraf 674 af dem var Teslas Model Y.

I april var Tesla ellers presset ud af top ti og var med 180 indregistrerede biler blot det 19. mest solgte bilmærke i Danmark.

Men selv om Tesla igen er at finde i bilkøbernes top ti, er der et stykke til den dominerende position Tesla tidligere har haft på bilmarkedet.

I 2024 var Teslas Model Y den klart mest solgte bil i Danmark. Hertil kom, at selskabets Model 3 var den fjerdemest solgte bil.

I maj i år blev der indregistreret flest biler af typen Skoda Elroq. Det samme gjorde sig gældende i april.

I løbet af 2025 har der været stort fokus på Teslas topchef, Elon Musk. Han bragede ind på den politiske scene i USA og fik en fremtrædende rolle i præsident Donald Trumps regering.

Så sent som torsdag var der igen fokus på både Teslas Musk og Trump, efter at de to begyndte en ordkrig med kritik af hinanden.

Herefter faldt Tesla-aktien med knap 14,3 procent torsdag efter børslukning.

Det udgjorde et fald i Teslas markedsværdi på 150 milliarder dollar - 977 milliarder kroner.

/ritzau/

Godeftermiddag og velkommen til Business-update!

Har du brug for at blive opdateret, inden du går på weekend, så er du kommet til det rette sted.

Vi har været på rundtur i mediebilledet og samlet en række relevante historier fra dansk erhvervsliv i dag.

Lad os kaste os ud i det!

#1 – Topchef i opråb til politikerne: »I fejler«

Europa er ikke konkurrencedygtig og har for lav produktivitet. Og der er brug for handling nu. Sådan lyder vurderingen fra Pandoras topchef, Alexander Lacik.

Bruxelles er for langt væk fra erhvervslivet, mener han. I stedet for at EU sikrer europæernes velstand, fremtid og konkurrencekraft, er der for meget bureaukrati. Det fortæller Alexander Lacik til Finans.

»Hvis jeg skulle bedømme politikerne, ville jeg sige, at I fejler. I består ikke. Min konkurrent på den anden side af dammen opnår bedre produktivitet og højere velstand. Der er ikke mangel på talent i Europa. Det handler om de betingelser, vi giver folk,« siger han til Finans.

Både topcheferne i Danfoss og i den rådgivende ingeniørkæmpe NIRAS er tidligere over for Berlingske kommet med lignende opfordringer.

Det sker i kølvandet på den såkaldte Draghi-rapport, der i september sidste år tegnede et dystert billede af Europa.

Konkurrenceevnen over for især Kina og USA halter voldsomt bagefter. Og det har den gjort de seneste 20 år, slog den tidligere italienske premierminister og europæiske centralbankchef Mario Draghi fast.

#2 – Mangel på ris i Japan fører til lange køer: »Det er en absurd situation«

Japan er ramt af kraftigt stigende fødevarepriser for millioner af forbrugere. Det fører til lange køer, tilbudsjagt og mangel på ris. 

Landet kommer sig fortsat efter en dårlig høst i 2023, og det har fået den gennemsnitlige pris på en sæk ris a 60 kilo til at nå et rekordhøjt niveau på mere end 26.400 yen, hvilket svarer til 1.200 kroner. Det skriver Financial Times.

46-årige Yujiro Osaki er en af mange, der har stået i kø for en sæk på tre kilo. Inden for få minutter var der udsolgt, og Osaki fortæller, at den mængde ris kun varer et par uger for ham. 

»Det er en absurd situation for Japan at befinde sig i,« siger han til Financial Times. 

Inflationen og de stigende rispriser, der næsten er fordoblet siden 2024, fører til uro og offentlig utilfredshed med regeringen i Japan. 

#3 – Novo Nordisk skal fortælle om sjælden risiko ved topsællert

Øjensygdommen NAION er en »meget sjælden« bivirkning ved semaglutid, der sælges af Novo Nordisk under navnene Wegovy og Ozempic.

Derfor skal risikoen nu fremgå af indlægssedlen. Det konkluderer det europæiske lægemiddelagentur, EMA, ifølge en pressemeddelelse fra Lægemiddelstyrelsen.

Sygdommen rammer dog kun en ud af 10.000 patienter, og risikoen blev indberettet af Lægemiddelstyrelsen i december på baggrund af forsøg fra forskere på Syddansk Universitet.

NAION rammer øjets synsnerve, så man pludselig mister synet helt eller delvist på et eller begge øjne.

Lægemiddelstyrelsen oplyser, at den til og med maj 2025 har modtaget 28 indberetninger om NAION fra danske patienter, som har været i behandling med semaglutid.

Novo Nordisk oplyste i december over for Børsen, at selskabet tager »alle indberetninger om bivirkninger ved brug af vores lægemidler meget alvorligt«, men at selskabets egen analyse ikke viste en forhøjet risiko for øjensygdommen.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: Advokat Tobias Stadarfeld vandt historisk retsopgør mod staten: »Det er en frygtelig forretning for mig«

I sidste uge tabte Danmark en sag ved Menneskerettighedsdomstolen om et dødsfald i et arresthus. Advokat Tobias Stadarfeld førte sagen mod staten, og selvom han er glad for resultatet, er han efterladt med en stor bekymring: for sagen er endnu et eksempel på skævheder i retsopgør mellem staten og borgere.

Læs hele historien her. 

B: De vil ikke sige noget. Men ECB åbner døren for endnu lavere renter

Den Europæiske Centralbank (ECB) og dermed Nationalbanken har igen sat de officielle renter ned. Flere rentenedsættelser kan vente forude. Takket være Donald Trump.

Læs hele historien her. 

C: Liberal tænketank: Høj aktieskat koster Danmark dyrt – langt mere end topskatten

Mens debatten ofte handler om skat på arbejde, overser politikerne en langt større udfordring, mener liberal tænketank. Den får delvist opbakning af arbejdsgiverne og en tidligere overvismand.

Læs hele historien her. 

Der blev i maj skabt 139.000 nye arbejdspladser uden for landbruget i USA.

Det viser tal fra den amerikanske regering - det såkaldte kongetal - som er offentliggjort fredag.

De 139.000 nye arbejdspladser ligger lidt over det, som analytikerne havde forventet, men udgør et fald fra de 147.000 nye arbejdspladser, som blev skabt i april.

Samtidig står arbejdsløsheden uforandret på 4,2 procent.

Analytikere ser generelt tegn på en smule opbremsning i det amerikanske arbejdsmarked og henviser til den usikkerhed, som præsident Donald Trumps handelskonflikt med en lange række lande har skabt.

- Kongetallet viser afmatning på det amerikanske arbejdsmarked. Præsidenten fører en politik, der svækker kongen af nøgletal, vurderer cheføkonom hos Dansk Industri Allan Sørensen i en skriftlig kommentar.

Årets første fire måneder har budt på en jobvækst på 127.000 om måneden, oplyser Allan Sørensen. Det er et lavt niveau, vurderer han.

- Det næste år vil også byde på lav jobvækst i USA. De mange toldstigninger, udvisning af migranter og besparelser i den offentlige sektor vil trække tempo ud af amerikansk økonomi og svække jobskabelsen, siger Allan Sørensen.

Cheføkonom Jeppe Juul Borre fra Arbejdernes Landsbank mener, at vi går en usikker fremtid i møde, efter at Donald Trump annoncerede ekstra told på en række lande verden over.

- Der hænger en dyne af risiko over amerikansk økonomi efter udmeldingen af toldsatser. Det er imidlertid et spil, som hele tiden skifter karakter. Og dermed også de økonomiske konsekvenser, som det kan medføre, skriver han.

- Det er bestemt ikke usandsynligt, at jobskabelsen kan blive markant lavere med risiko for højere ledighed, og at inflationen kan tage et par trin i vejret.

- Meget afhænger dog af den videre udvikling i toldkrigen, vurderer cheføkonomen.

/ritzau/

Flere besøg har været medvirkende til, at forlystelsesparken BonBon-Land fordoblede sin indtjening i 2024.

I løbet af året tjente BonBon-Land 2,3 millioner kroner, mens indtjeningen året før lød på 1,1 million kroner.

Det fremgår af forlystelsesparkens regnskab, som er blevet offentliggjort fredag.

BonBon-Land oplyser ikke sin omsætning i regnskabet, men i ledelsesberetningen lyder det, at også den har været stigende.

Det skyldes flere gæster og har været medvirkende til, at driftsoverskuddet er blevet højere end ventet, lyder det.

Ledelsen forventer, at overskuddet vil vokse yderligere i år som følge af en stigende omsætning.

Det er fjerde år i træk, at BonBon-Land leverer et millionoverskud. I årene før 2021 havde forlystelsesparken derimod millionunderskud år efter år.

Værst så det ud i 2019, hvor BonBon-Land tabte næsten 40 millioner kroner.

I regnskabet skrev ledelsen dengang, at der var foretaget en nedjustering af værdiansættelsen af aktiver. Samlet blev der nedskrevet for 35,6 millioner kroner.

BonBon-Land ligger i Holme-Olstrup på Sydsjælland. Forlystelsesparken blev grundlagt af Michael Spangsberg i 1992.

I 2007 solgte Spangsberg parken til den spanske forlystelseskoncern Parques Reunidos.

Michael Spangsberg har siden startet et succesfuldt flødebollefirma i eget navn.

Han har desuden genoptaget interessen for bolsjer med firmaet Nørregade, der også producerer slik.

Forlystelseskoncernen Parques Reunidos står også bag badelandet Tropical Islands, der befinder sig i en stor, indendørskuppel i Tyskland, og Zoo Aquarium i Spanien.

/ritzau/